Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Forfra......

De satans lægerPosted by Jeanette Frisk 22 Feb, 2010 12:59

Jeg troede sgu at jeg havde skudt papegøjen. Jeg troede at jeg havde fundet den helt rigtige læge til os, men så kunne jeg godt lige tro om igen ku jeg! RØV OG NØGLER altså...... Hvor er jeg bare træt af at blive slået omkuld og rejse mig igen. Jeg er så "alderdomshjems-agtigt-træt"af at have paraderne oppe hele tiden, det slider!

Var til samtale idag med vores nye læge. Faktisk Rasmus gamle læge, men da vi havde mistet Irma, var det vigtig for os at have samme læge i forhold til vores historie og fremtidige børn. Trygt og nemt. Så Rasmus skiftede over til min læge. Da jeg så er på lægejagt for et par uger siden og ikke kunne skifte til hende vi gerne ville have, da hun havde lukket for tilgang, ja så søger jeg for sjov på Rasmus gamle læge. Og til min store overraskelse har manden for det første en hjemmeside. Ikke bare en side med navn, adresse og personale, men en fyldestgørende hjemmeside om ham, uddannelser, børn og sygdomme osv. osv. Ud over det så er han også uddannet psykoterapeut og beskæftiger sig med blandt andet arkupunktur. For mig den helt rigtige opskrift på en læge. Syndlighed, gennemsigtighed, fokus på børn og så også med en menneskelig vinkel.

Men efter mit møde med ham idag, kan jeg slet ikke begribe at det er en og samme mand. Alt i mig strittede og han sagde alle de forkerte ting. Lyttede ikke til hvad jeg sagde og var oven i købet arrogant og afbrød mig. Han tog slet ikke imod mig og vores historie med nænsomhed og forståelse og det føltes bare SÅ forkert.

Bagefter ringede jeg tudbrølende til Rasmus og fortalte ham det hele og fik selvfølgelig alt den rigtige forståelse og opbakning til at vi selvfølgelig bare leder videre. Men for helved hvor er det bare anstrengende.

I morgen skal jeg til samtale med vores gamle læge om alt hvad der skete i forhold til at vi mistede tilliden til dem. Det skal lige siges at vi faktisk har været rigtig glade for hende igennem lang tid. Hun er en del af et lægehus, men efter at Irma døde så var vi meget konsekvente iforhold til kun at gå hos hende. Nogen gange har det bare ikke været muligt at få en akut tid hos hende og så er det at vi er røget videre til en af de andre i huset. Og det er primært hos de andre at tilliden er brast. Hun har selvfølgelig også selv bidraget til det, men alligevel bliver jeg sgu lidt i tvivl om det hele lige nu. Men lige nu kan jeg slet ikke mærke efter om det handler om utrygheden i alt det med overhoved at skulle skifte læge, om det handler om min frustrerende oplevelse med den nye læge idag og jeg ved heller ikke om det overhoved at vigtigt at tage stilling til.

Kort efter den sídste hændelse med vores læge, fik vi et personligt brev ind af døren. Et brev hvori hun virkelig beklagede hele forløbet omkring Mys mange forkølelser og om at hun meget gerne ville se os til en samtale omkring det hele. For det første vil jeg jo meget gerne høre hvad hun har at sige og for det andet så har jeg bare lært af Irma at det er vigtigt at se tyren i øjnene. Og for det tredie så er det jo det rigtige af hende at gøre.

Nå men i bund og grund så er jeg skrub hamrende forvirret over alt det her lægehalløj nu og det havde jeg nok bare lige brug for at få luft for. Jeg tager lige tingene en dag af gangen nu og forsøger endnu engang at mærke efter, åh forhelved hvor skal der bare mærkes efter hele tiden...... Nu starter jeg med møde med "gammel" læge imorgen og så ser jeg hvor jeg så står.

Op og stå igen......

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post145

Nok er nok vol. 2

De satans lægerPosted by Jeanette Frisk 30 Jan, 2010 22:52

I korte træk:

My har været syg on/off i 4-5 måneder. Let feber, hoste og forkølelse. Når hun er syg og i tiden efter spiser hun ikke. Gode venner har tit spurgt til hendes vedvarende hoste og forkølelser. De har anbefalet at vi fik My podet i næsen for at bekræfte eller udelukke evt. bakterie. En bakterie der potientielt kan være farlig og være årsag til lungebetændelse og i værste fald hjernehindebetændelse.

Vi har af flere omgange forklaret denne podning til vores læge. Læge har aldrig hørt om dette og mener iøvrigt bare at My har en virus, hvilken jo er normalt i den alder nu hvor hun går i institution. Vi forklare at hun ikke går i institution (ikke før i forrige uge). Men det bliver overhørt.

I forrige uge fik vi nok og fik Mys næse podet hos en anden end vores egen læge.

My og jeg var til læge forrige fredag. Mig med mistanke om bihulebetændelse, My med feber, snot og hoste. Vi blev begge undersøgt, jeg fik taget en blodprøve der viste at jeg havde en bakteriel infektion, altså bihulebetændelse. My fik ikke taget blodprøve og læge konkluderede som altid at det bare er en virus og at det bare skal gå over af sig selv.

I torsdags kom svaret fra anden læge. My har tæt vækst af pneumokokker og anden læge anbefaler penicillin.

Jeg flyver op i det røde felt og stormer afsted til egen læge. Cykler afsted med eder og besværgelser i hoved. Er bange for at jeg kommer til at gøre nogen fortræd. Er vred.

Kommer ind til samme læge som My og jeg var hos forrige uge. Inden jeg afsløre noget, spørger jeg ham hvorfor han ikke tog en blodprøve på My, men bare konkluderede at hun havde en virus.

Læge: Man tager ikke blodprøver på så små børn

Mig: (Bullshit tænker jeg) Er der andre måder du kunne have undersøgt hende på så?

Læge: (Ser lidt presset ud nu) Nej, men det kan du vel fortælle mig.

Herefter giver jeg ham brevet fra mikrobiologisk afd. med svaret fra podningen.

Læge: Jeg mener nu stadig at det der gør My syg er virus og ikke bakterier.

Manden fik herefter eder og besværgelser af mig. Han fortsatte med at værer dum at høre på. Tilsidst krævede jeg at få penicillin og meddelte ham at vi skiftede læge. Når jeg får mere overskud skal jeg nok forsøge at gengive denne incounter, man tror at det er løgn.

My startede på penicillin i torsdags, men startede idag med at kaste op. I løbet at idag har hun kastet op 3 gange. Idag er vi lidt på den anden ende. Irmas spøgelse spøger i en sådan grad. Vi har frygtet denne dag. Men vi har mærket efter og vi kan godt høre vores indre stemme på trods af støjen. Den siger os at hendes lille mave er slået i stykker af penicillin og mavevirus fra vuggestuen. Hun har haft dårlig mave siden hun startede og penicillinen hjælper bestemt ikke på det. Vi giver hende derfor mælkesyrerbakterier for at hjælpe hendes tarmflora lidt på vej og giver hende masser af væske. Heldigvis er hun på trods af opkast i fuld vigør. Hun synger og leger og virker fuldstændig upåviket. Hun studser nok over sine forældres bekymrede blikke, men hun virke som om at hun har det godt, på trods.

Igår ringede jeg og snakkede med en kranio sakral dame. Jeg forklarede at jeg havde brug for andre øjne på min datter. Jeg har ikke kun misted tilliden til lægerne, men også til den traditionelle lægevidenskab. Vi fik en rigtig god snak og det var hende der fortalte os om mælkesyrebakterier i forbindelse med ødelagt tarmflora. Hun forstod simpelthen ikke at læger ikke udskrev det sammen med penicillin. På tirsdag har vi en tid hos hende og det ser jeg frem til. jeg kan mærke at det er det helt rigtige at gøre nu. Jeg skal have nye vinkler på.

I den sidste tid har jeg skrevet på vores indsigelse til forslaget til afgørelsen på klagen. Det slider så ufatteligt meget på mig og især nu hvor Irma spøger. Jeg håber at jeg får skrevet det færdigt snart og at My snart bliver frisk igen.

Sender i ikke lidt medvindskarma?

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post138