Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

En morfars bekendelser

Mænd skal da også blogge ?Posted by Jeanette Frisk 23 Jul, 2008 23:22

Min far har igennem lang tid spurgt meget ind til sorgen. Det betyder utroligt meget for mig og os, for han spørger på en meget modig og ærlig måde og han tør at lytte!

Han har nu spurgt om han må bruge bloggen her til at skrive til Irma. Han fortalte at han igennem længere tid har haft et stort behov for at fortælle hende en masse ting. Han har i det hele taget brug for et forum til at formulere og dele sine tanker i.

"Pennen virker ikke rigtigt og Irma er jo fra en tid hvor det er nettet og ikke det håndskrevet brev der er måden at kommunikere på" siger han. Det er meget dejligt med en så deltagende og nærværende morfar.

Så nu kan vi forvente at få lidt eller meget af en morfars bekendelser for ham selv, os andre og til hans døde barnebarn, vores smukke Irma.

Velkommen i blogland morfar!

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post36

Hvornår kan man tillade sig at være glad ?

Mænd skal da også blogge ?Posted by Rasmus Frisk 03 Apr, 2008 23:31

Jeanette er nu gået ind i 9. uge, og tiden flyver - måske er det Irmas englevinger den flyver med.

Vi er så glade for at Jeanette er blevet så hurtigt gravid, og alligevel tænker jeg nogle gange på om jeg nu kan tillade mig det ?

Tanken om hvordan Irma Cornelia nu havde set ud og om hvilket stadie hun havde udviklet sig til, kommer hele tiden tilbage igen og igen.

Hun var smukkere end smuk og fyldt af Jeanette og jeg - hvor ville jeg dog gerne have oplevet hende noget længere.

Det at vende tilbage på arbejdsmarked, selvom det er nyt og super spændende at starte et nyt sted, har været lidt skræmmende. Det er ikke alle der mennesker der forstår, at det ikke bare har været en slem influenza man har været igennem - og man er lidt skrøbelig. Det lettede derfor meget at selvom min nye arbejdsplads ikke kendte hele historien, tog så godt imod mig og historien om Irma.

Jeg tror det er så vigtigt at ens arbejdsplads rækker hånden ud og viser forståelse, evt. planlægger lidt ud i fremtiden og husker at hive fat i en - man har nemlig svært ved at gøre opmærksom på det selv.

Jeg bliver lidt rebelsk når andre mennesker ikke forstår, og nogle så forsøger at forklare det med at "nogle har svært ved det med døden" eller "det er den generation, de kan ikke gøre for det"- JAMMEN SÅ KAN DE LÆRE DET !

Jeg er blevet mindst 10 år ældre bare på de sidste 4 måneder - og krænget mit inderste ud - blevet bedre til at vise følelser, og alt i alt et bedre menneske vil jeg mene, og det heler. Det budskab vil jeg så gerne ud med.

I want to make this a better place !

  • Comments(0)//blog.irmacornelia.dk/#post13

Inden for teknologien er mulighederne uanede, eller er de ?

Mænd skal da også blogge ?Posted by Rasmus Frisk 13 Feb, 2008 17:59

Jeg har på et tidspunkt læst en udtalelse om at ”The Univers has no limits but bounds” ret filosofisk, og alligevel, ret rammende.

En udtalelse som ramte mig lige mellem øjnene da vi mistede Irma Cornelia.

Min parallel var at selvom man kan så meget i dag lægeligt, så som at operere på spædbørn som ikke er mere end 25 uger gamle, kurere sygdomme som vi for få år siden troede var umuligt osv., har vores nuværende kunnen en begrænsning.

Irma døde af noget så banalt som tarmslyng. Tarmslyng vi normalt ikke har nogle problemer med at kurere i dag, det var indenfor vores ”begrænsning” men alligevel lykkes det ikke.

Hvad vi har måtte sande, er ikke bare sorgen over at have mistet vores barn, men også de groteske fejl fra sygehusvæsnet som kunne have været undgået, og måske havde gjort at Irma havde været her i dag.

Processen efter er livsbekræftende og alligevel ikke. Man bliver 10 år ældre mentalt - Vi skal leve med at vi ikke har Irma med os her på jorden, og det er hårdt, men med de positive briller så var hun så enormt livsbekræftende og hun har rykket os alle meget tættere sammen.

Så vi skifter ikke briller, men vi tillader os bare at gå med solbriller i ny og næ.

Det er gået op for mig at computerens vindue til verden, giver os mange muligheder, ikke nok med at vi kan oplyse os selv, selektivt selvfølgelig, men redskabet kan også bruges til at dele ud med.

Mænd og kvinder sørger forskelligt – og det er jo klart, vi er fra Mars. Men sorgen er lige tung for begge forældre, vores psykolog fortalte at mænd generelt har en mere lineær tilgang til sorgen. Hvor vi bearbejder sorgen lineært punkt for punkt og kommer videre, til vi møder den igen. Hvorimod kvinder har en mere cirkulær tilgang, de bearbejder sorgens forskellige faser, men vender tilbage med det de har erfaret og bearbejder de første faser igen.

Jeg ved ikke rigtig hvilken måde der er den bedste, men jeg vil dog uddrage at vi mangler flere kvinder i lederstillinger.

Men vi må og skal være forskellige, hvis vi bare husker at fortælle hinanden om vores følelser tror jeg det er vigtigt at have forskellige vinkler, vi ved jo godt hvordan hun har det, hun har det ligesom os.

Vi skal huske at forbygge, frem for at symptom behandle ægteskabelige forskelligheder ? hvorimod tænk hvis vi kunne forbygge, frem for at symptom behandle sorg ? - det ville måske ikke gøre så ondt på sjælen, men ville vi så have lært noget ?

Det kan være glædeligt at sørge.

  • Comments(0)//blog.irmacornelia.dk/#post7