Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Lidt af det hele.

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 08 Apr, 2010 11:52

Vi havde en skøn påskeferie. Sådan en af de lange. Halvdelen af den blev tilbragt i sommerhus. Vejret var ikke så fedt, men det syntes My var fedt, for så kunne hun bruge sine fine nye gummistøvler ekstra meget.

Der er ikke noget som en morgentur ved vandet, og sådan rigtig blive blæst igennem. Men når både hund og barn vil i, så sætter jeg altså grænsen.

De var slet ikke til at stoppe og My blev tosset da jeg ville hjem.

Ej så hellere hjem i kæmpe-karbadet med masser af skum og ikke mindst varme!

Og så lidt postmand Per og ild i pejsen.

Damen elsker postmand Per, men kan egentlig kun holde fokus på fjernsynet når introsangen kører. Den elsker hun så tilgængæld også til ukendelighed. Igen, igen igen og igen kan hun se/høre den! Åh de gentagelser, de gentagelser....

Nå men så måtte vi også ud igen!

Og sådan gik dagene i sommerhuset. Vi kom helt ned i gear og det var tiltrængt! Nu knokler jeg hjemmefra lige indtil den 23. april, hvor jeg har en konkurrence der skal afleveres og så går jeg sgu også på barsel.

Netbaby siger 53 dage til termin og jeg tør slet ikke tænke på de dimensioner den mave kan nå at få på den tid. Puha jeg syntes at den vejer den bold ;-).

Uge 31

Uge 33

Det var lidt om os, My og lillemanden men Irma er der også lidt nyt om. Hun er endnu engang blevet sendt afsted. Denne gang i form af vores partshøringssvar til forslaget til afgørelsen på klagen. Den ene læge fik jo udsættelse helt til 15. april, så det havde vi sådan set også. Vores svar, som jeg tidligere har lagt ud her på bloggen, har jo sådan set været færdigt længe, men vi har simpelthed ikke turde sende det afsted før nu. Vi har simpelthen ikke tillid til at tingene går ordentlig for sig. Vi var bange for at denne læge, som fik udsættelse, ligepludselig skulle beslutte sig for at få agtindsigt og dermed få tilsendt vores svar. Det kunne vi ikke se nogen retfærdighed i at hun skulle have mulighed for at læse igennem sideløbende med hendes egen besvarelse/indsigelse.

Til at starte med var jeg meget ulykkelig over at tingene skulle trækkes i langdrag på grund af hende, men jeg accepterede det meget hurtigt. Og den sidste 1½ måneds tid har jeg følt en enorm befrielse i ikke at skulle tænke på klage og lægesjusk, ja jeg har sgu næsten glemt det. Igår fik jeg så givet mig tid til at trimme og pudse indsigelsen af og også komme med lidt tilføjelser. Jeg havde hele journalen fremme igen for at læse den igennem igen af frygt for at vi havde glemt eller overset noget. Da jeg nåede til sygeplejenotaterne fra Rigshospitalet brød jeg pludselig ud i spontan og voldsom gråd og jeg kunne slet ikke stoppe igen. Der sad jeg så i en times tid og hulkede som jeg ikke har gjort længe. Alle billederne fra dengang væltede ind over mig igen, men ikke nok med det, så blev de blandet med billeder af at miste My. My lå pludselig også i sengen, syg og døden nær og så kunne jeg slet ikke stoppe igen. Efter en times tid stoppede syndfloden dog langsomt og jeg tørrede øjnene og pustede ud. Det havde både været rart og nødvendigt at få åbnet for ventilerne igen og mærke Irma, men samtidig var jeg sgu lidt chokeret over at My også var der. Jeg ved godt at det er naturligt at frygte for at miste My, men de konkrete billeder af hende lige så syg som Irma, gjorde fanme ondt!

Nå det var lidt om det hele. Syntes at jeg har så meget på hjertet i øjeblikket nu hvor tiden med 3. barn nærmer sig med hastige skridt. Der sker samtidig også så meget med My, men alt det må lige vente lidt til efter d. 23. Nu skal arkitekten altså lige ud og luftes lidt inden endnu en barsel og endnu en pause fra min faglighed.

Vi ses snart igen!

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post151

Lidt godt og blandet

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 20 Jan, 2010 20:44

My er startet i vuggestue og det er et hit. Hun er glad og vil ikke hjem når hun bliver hentet. Dog har hun allerede taget en forkølelse med feber og hoste med hjem og selvom det er skønt at hun er så gavmild, så måtte hun gerne have beholdt den for sig selv. Men hun har desværre delt rundhånedet ud af smitte til sin mor. Det er første gang jeg prøver at passe mit syge barn når jeg selv er syg og Rasmus er på job. Øv!

I søndags, alt imens vi var sammen med sorggruppen og alle de dejlige levende unger, så rejser My sig op og går selv, helt uden at holde. Som om hun aldrig har lavet andet. Jeg var lige ved at tude. Hun bliver så stor, så hurtigt og jeg er bare så stolt. Og lige om lidt bliver hun oven i købet også storesøster til en lillebror.

Jeg glæder mig helt vildt til at få en lille dreng. Rasmus og jeg har begge været enige om at kønnet på vores børn er fuldstændigt ligegyldigt, så længe at de er sunde og raske. Men nu hvor vi kender kønnet på den lille fidus, så glæder jeg mig godt nok. Nu skal jeg også være en drengemor. Jeg ved godt at det lyder sådan lidt nemt at sige nu, men jeg havde det nu på fornemmelsen. Ligesom at jeg godt vidste at Irma var en pige og My var en pige, inden at vi blev scannet. Det er en fornemmelse jeg kun har ret i når det gælder mig selv. Jeg kan ikke gætte andres graviditeter.

Nå, det jeg ville, midt i snot og hoste, var bare lige at skrive om lidt af alt det gode i mit liv lige nu, som klagen altså ikke skal have lov at overskygge. En ting er at være 2. (3) fødende og slet ikke have ordentlig tid til at nyde den voksende mave med et meget levende barn omkring ens futter hele tiden. Men en anden ting er når sådan en dum ting som Patientklagenævnet fjerner fokus. Det er ikke iorden, og det havde jeg lige glemt i farten. Selv det med at huske at tage billeder af maven glemmer vi i øjeblikket og derfor håber jeg at vinde et besøg af en fotograf.

Vi må aldrig glemme de små øjeblikke!

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post136

Pause Poul...........!

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 17 Nov, 2009 15:38

Sikke en skøn weekend vi har haft! My er blevet fejret med manér. Familien kom til boller, lagkage og mad lørdag og søndag blev vi indvaderet af alle vennerne + børn. Der var et leben uden lige og midt i al virvaret stortrivedes min lille trold. Der er ingen tvivl om at hun elsker liv og glade dage. Hun suger alt den gode stemning til sig og elsker opmærksomheden og ikke mindst alle hendes fine gaver. Hvor jeg dog ELSKER at fejre mit levende barn og den dag hun kom til verden. Den dag hun kom til os!

Nu har hendes forældre dog også brug for at slappe lidt af. Ikke kun på grund af den 1 åriges fler-dags-fødselsdagsfest-fejring, men "bare" fordi den sidste måned i den grad har været hektisk.

Den lille tegnestue med de store holdninger har eksisteret i 1 måned nu og det er sgu da fedt. Men hold da op hvor har det trukket tænder ud. Konstant kvalme og en i-den-grad omvæltning af hverdagen, har været rigtig meget på én gang. Jeg er gået fra 2 års hjemmegående på sorg- og barselsorlov til selvstændig fra den ene dag til anden. Jeg har haft mit døde barn meget tæt på, min levende skønling blev sit første hele år gammel og en lille fidus vokser hver dag i maven.

Jeg er oven i alt det blevet konfronteret med nye mennesker/kollegaer, som er super søde. Men jeg har i den forbindelse, i den grad, også mødt mig selv og den jeg er idag, 2 år efter at livet blev vendt på hoved, og selvfølgelig 1 år efter at livet kom nogenlunde i balance igen. Det har faktisk været mødet med mig selv der har været hårdest. Min morhed til både den levende og den døde og bare mig som menneske har altså ikke været ude i "det virkelige liv" siden alt skete.

Jeg er stille og roligt ved at vende mig til det hele, men ting (sorg) tager sgu tid. Så fra på fredag af og 2 uger frem trækker vi altså lige stikket ud. Dansk Vestindien here we come........

  • Comments(1)//blog.irmacornelia.dk/#post125

Indflytningsklar lille etværelses, uden udsigt...

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 01 Apr, 2009 21:59

4½ måned efter My flyttede ud, er min krop nu igen klar til en ny indflytter. Det er noget underligt noget, for jeg havde aldrig troet at det skulle fremkalde så mange blandede følelser at få sin menstruation igen. Men det er lidt som om at krop og sind ikke helt er forbundet nogen gange. Og alligevel er de.

14 dage efter at jeg havde født Irma fik jeg allerede menstruation igen. Underligt nok havde min krop ikke stoppet med at producere mælk til hende endnu, selvom hun ikke var der til at spise det. At få menstruation igen bringer mange af følelserne frem fra dengang. Glæden ved at kroppen så hurtigt var med på Rasmus og min plan om at få endnu et barn hurtigt, men samtig følelsen af at min krop bare var det her brutale instinktive hormon apparat der overhoved ikke viste det mindste tegn på sorg eller medfølelse.

At mæken stadig løb gjorde mig samtidig dybt ulykkelig. Jeg kan huske hvordan jeg stod og græd under bruseren og følelsen af den totale ambutation var bare så hjerteskærende ond. Lige inden at mælken stoppde var der dog en sygeplejerske der sagde til mig at jeg måske skulle prøve at se på det lidt anderledes. Måske skulle jeg være lidt taknemmelig over at alt ikke bare stoppede det sekund Irma åndede ud. Men at kroppen også lige skulle være med i det hele og at sorgen dermed på den måde også var meget fysisk. Det hjalp og i dag giver det god mening.

Jeg ved godt at det også er de mange hormoner der gør mig lidt trist og melankolsk lige nu, men sidst jeg havde menstruation, så livet bare så fandens anderledes ud. Så det er både en stor lettelse over at være nået hertil i dag, men samtidig en tristhed i endnu en erkendelse af at jeg og min krop har været gennem så meget de sidste 2 år.

Så det kan godt være at min lille trygge etværelses er indflytningsklar igen, men den er ikke til leje endnu. Nu skal jeg og min krop lige finde rytmen igen og nyde at det bare er os to, ihvertfald det næste lille stykke tid.....

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post100

Vi er her stadig.......

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 25 Nov, 2008 22:20

Jeg har godt nok mange indlæg der ligger og venter og det må de nok gøre lidt endnu, for her hjemme har vi hænderne fulde i øjeblikket. Det er godt nok ikke kun Mys skyld, for hun er da godt nok det nemmeste lille væsen, nej Rasmus og jeg har lagt os med maveinfluenza på samme tid. Det er altså tarveligt! Men den lille trold har det heldigvis godt, mens hendes forældre render på toilettet i et væk.

Med det her indlæg ville jeg bare lige vise flaget og min fine barselsgave fra min fantastiske mand.

Blog ImageDet er hr Frisk eget design med en masse fin symbolik. Den grønne er Irma og den lilla My. På den måde bære jeg vores børn på min hånd altid. Dejligt ikke?

Jeg fik også en smuk gave af min mor. Min mormors gamle ring.

Blog Image

Vi ses snart igen!

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post70

Lykken er......

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 26 Aug, 2008 23:56
at samle en Ikea seng med sin mand!

  • Comments(0)//blog.irmacornelia.dk/#post44

Døden på stuegulvet!

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 03 Aug, 2008 19:08

Blog Image

Ej altså, så står jeg inde i soveværelset idag og pludselig høre jeg nogle underlige lyde inde fra stuen. Kigger mig omkring og kan heller ikke få øje på hverken Mille eller Utzon. Løber ind i stuen da lydende bliver mere og mere underlige og der midt på gulvet lejer katten og hunden fanme ta-fat eller hvad de nu lavede, med en lille bitte fuglebasse.....

Jeg: Rasmus for faen, Mille har fanget en fugl.....Kom!

Rasmus kommer storkende og går mere eller mindre i panik da Utzon også tager den lille pipper i munden.

Rasmus: Sliiiiiiip for helvet hund.

Jeg: Rolig skat, det er jo naturen..... (Ja på det tidspunkt var jeg meget cool)

Rasmus: Åh nej, åh nej..... Hvordan skal vi dø den, hvordan skal vi dø den...? (Manden var gået i panik og kunne ikke rigtig snakke)

Jeg: Tag Utzon og så må katten jo tage sig af det. Jeg kan for helvet ikke vride halsen om på den lille fætter!

Rasmus: Det kan jeg sgu da heller ikke. Kan vi ikke putte den i kogende vand eller sådan noget.

Jeg: Ej det er da dyreplageri. Den er jo ikke helt død. Kom nu skat. Vi skal ikke kigge på det. Mille skal nok slå den ihjel hurtigt! Det lover jeg!

Blog Image

Lidt efter kiggede jeg ind i stuen igen og Mille (den lille kattekælling, som vi kalder hende når vi er sure på hende) havde skam slået den lille ven ihjel. Men gud fanme om hun ikke bare sad ved siden af og vaskede sine poter.

Jeg: Og hvad så nu du? Var det det?

Hun kiggede stolt op på mig og miavede som om hun sagde, ja værsgo den er til dig!

Mange tak tænkte jeg, men mente nu at hun gerne måtte spise den nu hvor hun havde fanget den. Tænk hvis hun bare havde slået den ihjel for sjov. Kattekælling!

Og nu sidder den lille efterladte fuglefar eller fuglemor i træet lige uden for og kalder og savner. Og tænk så ligger dens mage bare stendød i vores skraldespand. Jeg håber fanme ikke at de havde unger. Det gør ondt at høre den kalde og kalde. Det har den sgu gjort siden i morges! Stakkels lille pip! Ja fugle sørger også!

Blog Image

Og nu tror Utzon at han er en missekat på fuglejagt, som han står der og spejder. Ja der sker sgu noget i det lille hjem. Kom ikke her!

Ps. Klagen er snart færdig. Tager i sommerhus i morgen og skriver det sidste og tager højest sandsynligt ind og aflevere den onsdag. Imens maler Rasmus og min bror (Jesper) vores gulv i hele lejligheden. Det skal være hvidt og det bliver fedt! Glæder mig sådan over at der sker noget. Vi vender nogle blade i øjeblikket og det giver håb og overskud!

  • Comments(8)//blog.irmacornelia.dk/#post41

"Lørdags morfar"

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 02 Aug, 2008 16:33
Blog ImageBlog ImageBlog Image

  • Comments(3)//blog.irmacornelia.dk/#post40