Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Tid til forandring!

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 02 Jun, 2009 21:07

Det nye billed og navnet på bloggen siger vidst det hele, men det var altså også på tide.....

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post107

Livet længe leve!

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 21 Apr, 2009 21:16

Det var bare en helt fantastisk dag. My fik sit smukke navn. Hun blev båret af sin fantastiske onkel. Bag hende stod Mikkel og Christina. To fantastiske mennesker. Hele dagen var hun omgivet af ca 50 lige så fantastiske mennesker. Venner og familie fejrede livet, vores Lille My.

Flere billeder og ord følger, snarest.............................

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post102

Og hvad er barnets navn.....

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 10 Apr, 2009 21:55

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. I morgen har Lille My 5 måneders fødselsdag og så skal hun tilmed døbes. Døbes af Flemming som døbte Irma. Døbes i kirken hvor vi er blevet gift og hvor Irma blev bisat. I morgen d. 11 kl. 11 skal vi fejre Lille Mys STORE liv, og jeg er så lykkelig og evig taknemmelig! Tænk, jeg har et barn som jeg har haft hos mig i 5 hele månder, og hun bliver, resten af livet....

Ps. er det ikke cool med datoen og klokkeslettet...... Ja det var altså ikke noget vi selv har valgt!

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post101

In between every day life.

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 11 Mar, 2009 12:26

Så har vi en lille uge tilbage her i Sydney. Det har været dejligt, men jeg skal være ærlig og indrømme at det først blev rigtig dejligt efter at My fik det bedre. Det var altså hårdt at hun var syg og Rasmus arbejdede. Jeg følte mig helt alene, selvom jeg selvfølgelig ikke var det. Men ihvertfald alene med bekymringen om den lille trold. Men igen så er det ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for nu har vi jo stiftet bekendskab med det Australske sundhedssystem, så hvis vi nu skal herned og i en længere periode, så kender vi da det.

Det har været rart at have så lang tid i en storby og samtidig opleve den med et lille barn. Rasmus og jeg har altid haft et stramt program når vi har rejst, for vi skal jo ikke gå glib af noget. Men der er ikke noget som et barn der kan lære en at tage den lidt mere med ro. My lære os virkelig at leve i nuet og trække på skuldrende og sige "så når vi det en anden gang". Samtidig har vi også fundet ud af at det ikke er verdens undergang hvis vi ikke kommer herned og bo. Jo, misforstå mig ikke, vi vil det rigtig gerne. Men det gør bare ikke så meget hvis det ikke sker.

Jeg har fået et lille billed af hvad det vil sige at bo et andet sted end hjemme, og det her er altså på den anden side af jorden. Og det bliver en udfordring, en udfordring jeg virkelig godt gider, men stadig en udfordring. Det bliver jo også hverdag i Australien, og hvordan ser sådan en hverdag ud, på den anden side af jorden, når ens mand arbejder og man selv går og er fuldtidsmor og ens familie og venner sidder på den anden side af jorden. Se det er det jeg tror at jeg er blevet nysgerig på at finde ud af. Men som sagt så bliver vi heldigvis ikke så skuffet hvis det ikke sker. Jeg elsker heldigvis også hverdagen i lille Danmark rigtig meget.

Nu vil vi nyde den sidste uge her, og så finder vi ud af hvor at hverdagen skal tilbringes det næste halve eller hele år, når vi kommer hjem igen. Det bliver spændende at finde ud af.

Billedet nedenfor siger faktisk det hele. Hvis nogen ikke ved det, så er en "refuge island" en "helle". Så faktisk står vi midt på vejen lige nu, og begge sider ser dejlige, men forskellige ud. Så nu må vi se hvilken side livet skal leves på det næste stykke tid.......

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post98

Og menuen stod på....

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 06 Mar, 2009 15:43

majs og græskar, og den lille dame elskede det. Det meste kom ind i munden og blev slugt og hånden greb hurtigt ud efter en ny skefuld. Tænk at My nu allerede har haft sit første rigtige fatse måltid. Ja, jeg måtte simpelthen stoppe hende efter et kvart glas. Da jeg tænkte at hendes lille mave jo lige skal kunne følge med. Jeg er så stolt over min lille trold.

Hvor er det fantastisk med disse "første gange". Dem er der mange af i øjeblikket, og hvor føler jeg mig dog bare SÅ heldig!!!!

  • Comments(6)//blog.irmacornelia.dk/#post97

Det lille spøgelse der blev stort....

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 04 Mar, 2009 10:03

Puha siger jeg bare. Igår var ikke sjov, men bare rolig, idag er MEGET bedre. My havde jo ikke feber mere,men for at lette hendes ørepine gav vi hende noget paracetamol, og det fik selvfølgelig også hendes temperatur til at falde. Men det havde jeg slet ikke overvejet. Så da jeg tog den og den ligepludselig målte 36,1 så fløj jeg op i det røde felt. Irmas lille spøgelse blev ligepludselig MEGET stort. Hendes temperatur faldt jo også drastisk og så stod jeg igen midt i alt det forfærdelige.

Heldigvis har de hernede en "nurse hotline", som har åbent 24 timer i døgnet, så vi ringede og blev beroliget. Babyers normal temperatur ligger åbenbart mellem 36,4 og 37,2, så selvfølgelig var den lav, men det var jo "bare" på grund af paracetamolen. Efterfølgene ringede vi til Ane, som bare kunne bekræfte det vi lige havde fået afvide og så var vi rolige igen. Men forhelvet hvor var jeg bange. Det var så Mys (og Irmas) lille udfordring til deres forældre. Så nu har vi også prøvet det!

Idag har Rasmus ikke skulle arbejde, så vi har alle tre været på tur sammenog My har igen haft det helt fortrindeligt! Åh hvor er jeg glad og lettet!

Det var alligevel en lang dag. God nat skat :-)

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post96

Det "lille" spøgelse....

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 03 Mar, 2009 12:57

My har ikke feber mere, men hun hoster som en lille søløve og snotter stadig meget. Forleden fik hun ligepludselig en ide om ikke at ville spise af mit højre bryst og jeg undrede mig over det. Hun plejer nemlig ikke at have farvotitter. Nå men idag blev bekymringen om hendes lille velbefindende stor nok til at gå en tur til den australske doktormand/kvinde. Og ganske rigtig, så er hun rød i det venstre øre og tilmed rød i halsen. Så nu er det lille pus på antibiotika. På trods af ørepine og ondt i halsen har hun stadig evnen til at smile og snakke i stride strømme,hendes lunte er dog meget kort. Der skal ikke meget til at gøre hende ked af det, og det er jeg slet ikke vandt til. Selvfølgelig er hun meget mere pyldret end hun plejer at være, det ville jeg sgu også være. Når jeg husker tilbage på mine mellemøre betændelser, så er det bare smerte jeg husker. Hun klare det bare så flot den lille trold.

Det er i sådanne situationer at Irmas lille spøgelse spøger. Jeg er vildt bekymret og skal hele tiden huske mig selv på alle de sundhedstegn som My har. Da vi kom hjem fra lægen ringede jeg til vores venners læge hernede og han forsikrede mig om at hun er ok. Hun smiler, hun spiser og hun har masser af energi til at bevæge hendes lille krop og det er meget gode tegn. Men det er første gang at My er syg og jeg kan bare overhoved ikke lide det. Men hvem kan det? Men med Irma og alle fejlene i bagagen er det bare hårdt og det er først nu at jeg rigtigt mærker det. Jeg stoler ikke på læger og jeg er bange for at overse noget eller ikke at fornemme My rigtigt. Det lyder måske naivt, men "er du gal et ansvar". Selvom jeg er lykkelig over at være i Australien, så ville jeg hellere være hjemme når My skal være syg første gang. Det ville føles mere trygt.

Men nu er vi her og klare også det her. Lige nu sover prinsessen og det er jo godt med søvn nårman er syg. Men omlidt vækker jeg hende og giver hende mad og medicin. Håber at hun har det bedre imorgen!!!! Bliver man nogensinde god til at ens børn er syge?

  • Comments(1)//blog.irmacornelia.dk/#post95

På trods af en begyndende forkølelse....

Det nye livPosted by Jeanette Frisk 28 Jan, 2009 23:38

har jeg det fantastisk!

Jeg har lige været i et dejligt varmt karbad med min lille prinsesse. Hun nød det og jeg er sikker på at hun bliver en rigtig vandhund. Efterfølgende blev jeg liggende i badet, mens faren tørrede den lille vandhund med hårtøren med efterfølgende babymassage. Jeg nød synet fra badekaret og følte velværen sprede sig i hele kroppen. Velvære for krop og sjæl. Synet af far og datter opslugt af nuet og af hinanden, og følelsen af total afslapning, omsluttet af det varme vand. Bedre bliver det sgu ikke.

Nu håber jeg bare at prinsessen går fri af forkølelsen, selvom jeg har mine bange anelser. Der bliver nyst lidt meget henne fra slyngevuggen. 7 9 13.......

  • Comments(0)//blog.irmacornelia.dk/#post91
Next »