Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Brevet til Irma

En morfars bekendelserPosted by Jørn Møller 24 Jul, 2008 16:00

Kæreste lille Irma

Vi savner dig noget så forfærdeligt og vil altid gøre det. I månederne op til din fødsel var vi meget oppe at køre og glædede os til at møde vores første barnebarn. Da det endelig skete og din mor med glædestårer i øjnene ringede og fortalte at det dejligste og smukkeste lille barn var født med alle fingre og tær, ja så stak det så dejligt i hjertet.

Dagene umidelbart efter gik med besøg og vi voksede alle bare ved at holde dig og forundres over det store mirakel der var overgået os. Vi glædede os til at få lov til at passe dig og køre rundt med barnevognen og stolt vise dig frem for omverdenen. De få stunder hvor vi fik lov til at holde din lille varme krop og mærke din vejrtrækning var stjernestunder vi altid vil mindes med glæde og fryd.

Vores verden blev rystet da din far ringede og fortalte at der var noget galt og du skulle overføres til Rigshospitalet. Vi fik da at vide at du ikke havde haft det så godt i over et døgn med opkast. Ja så kunne jeg ikke koncentrere om andet og tog hjem til mormor. Herefter synes jeg at det gik for stærkt, vi skulle til barnedåb om aftenen. Du var blevet opereret og lægerne gav dig ikke mange chancer for at blive hos os. Din mors dåbskjole blev vasket og strøget og vi fik syet en lille grøn sløjfe på. Stikket i hjertet blev kraftigere.

Du blev døbt og vi skulle vente til næste dag med at få at vide om du blev her.

Lægernes dom var hård at forholde sig til, DET KUNNE IKKE PASSE. Nu var pilen i hjertet skiftet ud med et spyd. Og der sad mere end et. Vi skulle miste dig i denne verden og være der for din far og mor på samme tid i tiden efter.

Ved ceremonien i kirken gik det rigtigt op for mig alt det vi skulle, ikke blev til noget. Din far og mor fortalte om alt det de ikke ville komme til at opleve med dig og jeg kom i tanke om at vi ikke skulle på fisketur, vi skulle ikke hente dig i vuggestuen eller børnehaven eller efter skole. Du skulle ikke få olie på fingrene når vi skulle skrue lidt på gamle biler. Der ville ikke blive ture i ZOO og spise vafelis. Eller en tur i skoven og kigge på dyrene.

Der går ikke en dag eller en time hvor du ikke er i vores tanker.

Efter at dine forældre har blotlagt hele forløbet vedrørene den behandling du har fået af lægerne i dit alt for korte liv, er der sat modhager på spydene og de kan ikke trækkes ud. De skal hele vejen igennem. Sorgen og vreden er en mærkelig coctail.

Jeg har nu fået begyndt og det som jeg i første omgang ville fortæller dig er at du skal have en lillesøster og vi skal have endnu et barnebarn. Den situation at du ikke fysisk er her og der kommer en lillesøster der skal være her gør det svært at fordele kærligheden. Vi kan jo ikke spille bold, men lillesøster kan. Du vil dog nok være med på en eller anden måde.

Det jeg ville med det her var at jeg beder dig om at forstå at du altid vil have en speciel plads i vores hjerter, ligesom alle dine søskende og fætre og kusiner. Du skal bare del pladsen med de andre. Lillesøster er på vej og det er en ting vi skal begynde at forholde os til.

Jeg ved at du forstår hvad jeg mener, det er ihvertfald svært for mig at få hoved og hale i det.

Lad os tage hinanden i hånden og forberede lillesøsters ankomst.

De kærligste hilsner og kys og kram

Morfar

PS:. Nu har jeg fået taget hul på skriveriet så der kommer nok lidt mere, du må undskylde hvis det synes lidt rodet, men sådan er det oppe i hovedet indtil der kommer styr på det.

  • Comments(7)//blog.irmacornelia.dk/#post37