Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Pause Poul...........!

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 17 Nov, 2009 15:38

Sikke en skøn weekend vi har haft! My er blevet fejret med manér. Familien kom til boller, lagkage og mad lørdag og søndag blev vi indvaderet af alle vennerne + børn. Der var et leben uden lige og midt i al virvaret stortrivedes min lille trold. Der er ingen tvivl om at hun elsker liv og glade dage. Hun suger alt den gode stemning til sig og elsker opmærksomheden og ikke mindst alle hendes fine gaver. Hvor jeg dog ELSKER at fejre mit levende barn og den dag hun kom til verden. Den dag hun kom til os!

Nu har hendes forældre dog også brug for at slappe lidt af. Ikke kun på grund af den 1 åriges fler-dags-fødselsdagsfest-fejring, men "bare" fordi den sidste måned i den grad har været hektisk.

Den lille tegnestue med de store holdninger har eksisteret i 1 måned nu og det er sgu da fedt. Men hold da op hvor har det trukket tænder ud. Konstant kvalme og en i-den-grad omvæltning af hverdagen, har været rigtig meget på én gang. Jeg er gået fra 2 års hjemmegående på sorg- og barselsorlov til selvstændig fra den ene dag til anden. Jeg har haft mit døde barn meget tæt på, min levende skønling blev sit første hele år gammel og en lille fidus vokser hver dag i maven.

Jeg er oven i alt det blevet konfronteret med nye mennesker/kollegaer, som er super søde. Men jeg har i den forbindelse, i den grad, også mødt mig selv og den jeg er idag, 2 år efter at livet blev vendt på hoved, og selvfølgelig 1 år efter at livet kom nogenlunde i balance igen. Det har faktisk været mødet med mig selv der har været hårdest. Min morhed til både den levende og den døde og bare mig som menneske har altså ikke været ude i "det virkelige liv" siden alt skete.

Jeg er stille og roligt ved at vende mig til det hele, men ting (sorg) tager sgu tid. Så fra på fredag af og 2 uger frem trækker vi altså lige stikket ud. Dansk Vestindien here we come........

  • Comments(1)//blog.irmacornelia.dk/#post125