Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Irmas bisættelse og nedsættelse 2007

IrmaPosted by Jeanette Frisk 23 Dec, 2009 22:17

D. 15. december 2007 blev Irma bisat fra Christians kirke. 2 timer efter hun åndede ud for sidste gang d. 13. december, sad Rasmus og jeg allerede og planlagde det hele, alt imens familien sad og vågede over Irma. Det er nu underligt og utroligt hvad man er i stand til midt i sit livs krise. Lidt bisart!

Lørdag morgen kørte Rasmus og jeg afsted fra Riget med Irma på bagsædet i sin lille hvide kiste med grønne blade på. Efter mange dage med gråvejr på alle fronter, skinnede solen fra en skyfri himmel. Det var en lettelse at forlade Riget og samtidig var det sørgmodigt at sige farvel til at de fantastiske mennesker der havde været der for os. Jeg glemmer dem aldrig!

Der kom langt over 100 mennesker og sagde farvel til Irma og det i sig selv var så rørende. Men det var samtidig hårdt, for vi havde ikke tårer til alle de mennesker. De stod alle i en lang kø efter os for at kramme os og græde sammen med os og det var så overvældende, samtidig med at vi bare havde brug for at sætte os ned og græde hos Irma.

Rasmus og jeg havde skrevet en tale til Irma, som jeg stadig er forundret over at vi var i stand til at holde.

Præsten som begravede Irma var den samme som 10 måneder tidligere i samme kirke havde viet os. Det var bittersødt både for os, men især for hende.

Efter bisættelsen var sognehuset fyldt med mennesker og det var rart. Jeg kan tydeligt huske følelsen af lettelse. Jeg fik et glas vin, en smøg og oven i købet et par grin. Det er sgu da lidt bisart, men det var tiltrængt oven på de sidste 5 døgns begivenheder.

Senere tog vi, lidt venner og den nærmeste familie hjem til os og spiste god mad og så billeder af Irma hele natten. Det var uden tvivl den smukkeste bisættelse vi kunne give Irma.

To dage efter tog Rasmus og jeg ud på Bispebjerg kirkegård for at finde et gravsted. Vi havde valgt Bispebjerg meget hurtigt efter Irma døde. Meget af min familie ligger derude, men Rasmus havde sådan set ikke nogen kenskab til den overhoved. Vores valg i sidste ende handlede meget om at Bispebjerg ikke er en lokalkirkegård og altså ikke rigtigt tilhøre et sted eller en bydel på den måde. Vi ved jo ikke hvor vi bor i Danmark eller i verden for den sags skyld om mange år. Vi vidste med os selv at det ikke skulle være et trditionelt gravsted, og vi vidste også at hun skulle ligge under et træ for at have skygge og læ. Efter 2 timer i golfvogn med en graver sad vi ved et "uheld" fast med vognen, hvorefter vi stiger ud og kigger os omkring og vi var ikke i tvivl om at vi var "landet" det helt perfekte sted. Da det var mange år siden at nogen var blevet begravet her, skulle man måle op osv. før vi vidste hvilket gravsted vi kunne få. Det hele gik heldigvis hurtigt og allerede d. 21. december kunne vi sætte hende i jorden.

Dagen skulle ikke være højtidlig men afslappet og rar. Vi fortalte derfor familie og venner at de skulle tage varmt tøj på og forberede sig på en skovtur. Irma skulle hjem til sin eventyrhave. De næste par billeder taler for sig selv.

Her i skovbunden ligger Irma godt under alle de fine sten ol. som folk havde med til hende. Vi ville ikke have blomster, men sten som ikke forgår og som passer godt ned i skovbunden. Vi tog den helt rigtige beslutning dengang for lidt over to år siden, og når den tid kommer skal vi også ud og ligge hos Irma i hendes smukke eventyrhave.

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post133