Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Lidt af det hele.

Lidt af hvertPosted by Jeanette Frisk 08 Apr, 2010 11:52

Vi havde en skøn påskeferie. Sådan en af de lange. Halvdelen af den blev tilbragt i sommerhus. Vejret var ikke så fedt, men det syntes My var fedt, for så kunne hun bruge sine fine nye gummistøvler ekstra meget.

Der er ikke noget som en morgentur ved vandet, og sådan rigtig blive blæst igennem. Men når både hund og barn vil i, så sætter jeg altså grænsen.

De var slet ikke til at stoppe og My blev tosset da jeg ville hjem.

Ej så hellere hjem i kæmpe-karbadet med masser af skum og ikke mindst varme!

Og så lidt postmand Per og ild i pejsen.

Damen elsker postmand Per, men kan egentlig kun holde fokus på fjernsynet når introsangen kører. Den elsker hun så tilgængæld også til ukendelighed. Igen, igen igen og igen kan hun se/høre den! Åh de gentagelser, de gentagelser....

Nå men så måtte vi også ud igen!

Og sådan gik dagene i sommerhuset. Vi kom helt ned i gear og det var tiltrængt! Nu knokler jeg hjemmefra lige indtil den 23. april, hvor jeg har en konkurrence der skal afleveres og så går jeg sgu også på barsel.

Netbaby siger 53 dage til termin og jeg tør slet ikke tænke på de dimensioner den mave kan nå at få på den tid. Puha jeg syntes at den vejer den bold ;-).

Uge 31

Uge 33

Det var lidt om os, My og lillemanden men Irma er der også lidt nyt om. Hun er endnu engang blevet sendt afsted. Denne gang i form af vores partshøringssvar til forslaget til afgørelsen på klagen. Den ene læge fik jo udsættelse helt til 15. april, så det havde vi sådan set også. Vores svar, som jeg tidligere har lagt ud her på bloggen, har jo sådan set været færdigt længe, men vi har simpelthed ikke turde sende det afsted før nu. Vi har simpelthen ikke tillid til at tingene går ordentlig for sig. Vi var bange for at denne læge, som fik udsættelse, ligepludselig skulle beslutte sig for at få agtindsigt og dermed få tilsendt vores svar. Det kunne vi ikke se nogen retfærdighed i at hun skulle have mulighed for at læse igennem sideløbende med hendes egen besvarelse/indsigelse.

Til at starte med var jeg meget ulykkelig over at tingene skulle trækkes i langdrag på grund af hende, men jeg accepterede det meget hurtigt. Og den sidste 1½ måneds tid har jeg følt en enorm befrielse i ikke at skulle tænke på klage og lægesjusk, ja jeg har sgu næsten glemt det. Igår fik jeg så givet mig tid til at trimme og pudse indsigelsen af og også komme med lidt tilføjelser. Jeg havde hele journalen fremme igen for at læse den igennem igen af frygt for at vi havde glemt eller overset noget. Da jeg nåede til sygeplejenotaterne fra Rigshospitalet brød jeg pludselig ud i spontan og voldsom gråd og jeg kunne slet ikke stoppe igen. Der sad jeg så i en times tid og hulkede som jeg ikke har gjort længe. Alle billederne fra dengang væltede ind over mig igen, men ikke nok med det, så blev de blandet med billeder af at miste My. My lå pludselig også i sengen, syg og døden nær og så kunne jeg slet ikke stoppe igen. Efter en times tid stoppede syndfloden dog langsomt og jeg tørrede øjnene og pustede ud. Det havde både været rart og nødvendigt at få åbnet for ventilerne igen og mærke Irma, men samtidig var jeg sgu lidt chokeret over at My også var der. Jeg ved godt at det er naturligt at frygte for at miste My, men de konkrete billeder af hende lige så syg som Irma, gjorde fanme ondt!

Nå det var lidt om det hele. Syntes at jeg har så meget på hjertet i øjeblikket nu hvor tiden med 3. barn nærmer sig med hastige skridt. Der sker samtidig også så meget med My, men alt det må lige vente lidt til efter d. 23. Nu skal arkitekten altså lige ud og luftes lidt inden endnu en barsel og endnu en pause fra min faglighed.

Vi ses snart igen!

  • Comments(2)//blog.irmacornelia.dk/#post151