Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

En smertefuld afsked!

UtzonPosted by Jeanette Frisk 18 May, 2010 11:16

Dagens indlæg er hverken særlig opmuntrende eller positivt, men trods alt det rigtige alligevel. Vi har taget en stor og smertefuld beslutning i den lille familie. Vi skal ikke have Utzon hos os mere. Vores lille redning og kærligheds ventil har langt bedre af at flytte hjem til en familie der har plads og overskud til ham. Han er ikke en vanskelig hund, men en hund det er han, med alt hvad det indebærer, og tilmed en klog en af slagsen. Han har brug for langt mere end vi kan give ham og det tager vi konsekvensen af nu.

På lørdag flytter han hjem til en familie med hus og have. En familie med to store drenge der gerne vil træne og stimulere ham og give ham alt den opmærksomhed som han tørster efter. En familie med en balance og struktur der er langt bedre for ham end vores. Med endnu et lille barn lige om hjørnet så har vi ikke nok at tilbyde ham mere, desværre.

Vi har vidst det længe, men har simpelthen ikke kunne se det i øjnene. Det smerter helt ind i hjertet at skulle give ham væk, men det er det aller bedste for ham og det er det vigtigste.

Vi fik ham kort tid efter Irmas død og han har betydet alverden for os i vores sorgproces, men havde det ikke været for Irma, så havde vi ikke fået hund. Sådan har jeg det ihvertfald. Jeg er kattemenneske og trives bedst med et dyr der af natur går sine egne veje. Men jeg havde i den grad brug for ham og hans behov for os da jeg var allermest ambuteret. Han gav mig følelsen af at der var brug for mig og helt egoistisk så var det det jeg havde allermest brug for for 2 år siden. Jeg har egentlig stadig brug for Utzon, for han er jo vokset sammen med mig og vores familie nu, men det er helt egoistisk set. For jeg kan ikke give ham det han har brug for mere. Det jeg har skal mine levende børn have det meste af og det lidt der så er tilbage, er altså ikke nok til ham længere.

I morgen skal vi ud og besøge familien en sidste gang, inden at de så skal overtage ham helt på lørdag. Lørdag skal bare overståes, jeg har det rigtig dårligt med endnu en afsked! Selvom det er det helt rigtige så gør det så forbandet ondt!

  • Comments(4)//blog.irmacornelia.dk/#post153