Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Pigen på 3 år der bor i skoven

IrmaPosted by Jeanette Frisk 06 Dec, 2010 22:29

Ida er Irmas fødselsdag hurra hurra hurra.... Det var selvfølgelig igår, men vi sang den traditionelle fødselsdagssang for hende da vi besøgte hende i hendes magiske sneklædte eventyrhave, med boller, flag og varm kakakao (som My ville sige det).

Om morgnen havde vi stillet flag på bordet og My spurgte selvfølgelig om hvem der nu havde fødselsdag.

"My fødselsdag?"

"Nej, My har lige haft fødselsdag. Idag er det Irmas fødselsdag"

" Jirma Fødselsdag... Hurraaaaaa" Og så sang My fødselsdagssang for Jirma.

Vi havde selvfølgelig lige billedet af Irma nede fra væggen og snakkede om at hun boede ude i skoven og at hun var Mys søster. Og altsammen virkede meget naturligt. Men da vi senere stod hos Irma, med flag og boller og sang fødselsdagssang, gloede vi alle på hinanden da vi nåede til "og når hun hjem fra sko... øøøhhh kirkegården går... Hurra Hurra Hurra...." og "Gid Irma længe leve må og sine ønsker opfyldt få..." Den sang har aldrig før føltes så upassende og underlig. Ja der er virkelig forskel på de levende og døde. Suk hvor er hun dog bare død, hende Irma. Og tænk hun ville være 3 år nu og lige startet i børnehave. Men istedet er hun nu den døde søster der bor i skoven. Lidt scary og smukt på samme tid. Suk!

Hun er meget nærværende i disse dage og det startede allerede d. 1. december på min terminsdato. Det er sgu bittersødt med hendes tid der ligger lige i julen. Dejligt fordi det selvfølgelig ikke kan være anderledes og fordi det selvfølgelig er hendes tid. Og lidt hårdt fordi det jo samtidig er de levende børns tid og familiens tid. Men jeg håber at det bliver lidt lettere med årene. For det er tungt i år. Tungere end de andre år kan jeg mærke. Jeg har mere plads i mig i år. Mere plads fordi jeg ikke er gravid med Charlie eller lige blevet mor til My. Inde i mig er der kun mig og min krop husker hver en duft, følelse og smerte. Præcis kl. 18.00 d. 4. december startede de første veer og vupti var jeg tilbage i min krop for 3 år siden. Mærkede smerten og stemningen og mest af alt Hvidovre Hospital. Den 5. december kl, 11.30 var jeg så monster træt, næsten ligeså træt som efter at have født et barn. Det er sgu vildt at det sidder så godt fast i kroppen.

I år har jeg besluttet ikke at ligge hendes dage (fra klagen) ud her på bloggen. I år har jeg besluttet mig for at mærke minderne mere end at læse om dem. Det hænger også sammen med at det har været meget hårdt med hensyn til klagen, den sidste tid. Så jeg vil istedet prøve at skrive lidt om førløbet og følelserne med hensyn til klagen, i løbet af den næste uge.

Og så lige et par dejlige billeder fra Irmas eventyrlige eventyrhave.

  • Comments(3)//blog.irmacornelia.dk/#post158