Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Hvornår kan man tillade sig at være glad ?

Mænd skal da også blogge ?Posted by Rasmus Frisk 03 Apr, 2008 23:31

Jeanette er nu gået ind i 9. uge, og tiden flyver - måske er det Irmas englevinger den flyver med.

Vi er så glade for at Jeanette er blevet så hurtigt gravid, og alligevel tænker jeg nogle gange på om jeg nu kan tillade mig det ?

Tanken om hvordan Irma Cornelia nu havde set ud og om hvilket stadie hun havde udviklet sig til, kommer hele tiden tilbage igen og igen.

Hun var smukkere end smuk og fyldt af Jeanette og jeg - hvor ville jeg dog gerne have oplevet hende noget længere.

Det at vende tilbage på arbejdsmarked, selvom det er nyt og super spændende at starte et nyt sted, har været lidt skræmmende. Det er ikke alle der mennesker der forstår, at det ikke bare har været en slem influenza man har været igennem - og man er lidt skrøbelig. Det lettede derfor meget at selvom min nye arbejdsplads ikke kendte hele historien, tog så godt imod mig og historien om Irma.

Jeg tror det er så vigtigt at ens arbejdsplads rækker hånden ud og viser forståelse, evt. planlægger lidt ud i fremtiden og husker at hive fat i en - man har nemlig svært ved at gøre opmærksom på det selv.

Jeg bliver lidt rebelsk når andre mennesker ikke forstår, og nogle så forsøger at forklare det med at "nogle har svært ved det med døden" eller "det er den generation, de kan ikke gøre for det"- JAMMEN SÅ KAN DE LÆRE DET !

Jeg er blevet mindst 10 år ældre bare på de sidste 4 måneder - og krænget mit inderste ud - blevet bedre til at vise følelser, og alt i alt et bedre menneske vil jeg mene, og det heler. Det budskab vil jeg så gerne ud med.

I want to make this a better place !

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.