Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

Kært barn har mange navne

IrmaPosted by Jeanette Frisk 21 Dec, 2010 20:47

Kære lille skat

Du er et rigtigt kærlighedsbarn. Du er det smukkeste mor og far nogensinde har skabt, og du vil for evigt forblive smuk.

Kære lille prut

Du nåede at blive en rigtig verdensdame. Allerede i mors mave rejste du kloden tynd. Du spiste velfornøjet sushi i Japan, Hønsefødder i Kina og tapas i Spanien. Alt i mens far og mor glædede sig som små børn til at møde dig.

Kære smukke

Din fødsel kunne ikke have været mere fantastisk. Efter 8 timer på fødestuen trak du for første gang vejret på brystet af din mor, med din stolte far stående ved din ene side og og onkel Jesper til den anden. Livet begyndte.

Kære vidunderbarn

Tiden vi fik med dig var kort og dog et helt liv. Vi byggede rede og legede hule og grinede og græd af lykke. Stolt viste vi dig frem til venner og familie. Som alle syntes at du var det fineste de havde set.

Kære lille pus

Det kom som et lyn fra en klar himmel og mor og far kunne intet gøre. Selvi smerte var du smuk og modig. I alt fortvivlensen spirede dog et lille håb som mor og far klyngede sig til med hele hjertet. INTET gav mening hvis du ikke blev rask.

Kære lille Irma Cornelia Westergaard Frisk

Dit navn var bestemt fra før du blev født og rummer en masse historie. Irma fra oldemor. Cornelia fra Sverige. Westergaard fra mor og Frisk fra far. Vi samledes i en ring af kærlighed om dig og sang "Dejlig er jorden" og du fik din historie af mor og far i faderens, sønnens og helligåndens navn.

Kære lille engel

Håbet blev slukket på din 8. dag og mor og far tog dig i deres arme og fortalte dig at du ikke skulle være bange. Vi sang, fortalte historier og forsikrede dig om at vores kærlighed til dig ALDRIG vil dø. Klokken 19.34, på miraklernes dag d. 13. december, fandt du hånden på en af de mange engle som rakte ud og tog dig med op til et bedre sted.

Kære lille julemirakel

Det er svært at forstå hvorfor glæden var så kort. Det var ikke en del af aftalen. Men dit korte liv har ikke været forgæves. Du har spredt så meget lys og glæde og kærlighed som giver næring til så mange hjerter til evig tid. Mor og far oplever hvordan du går rundt i blandt os og skubber os alle tættere sammen. Du hjælper os i vores store sorg og sørger for at vi aldrig vilo mangle kærlighed.

Kære lille vidunder

Vi vil altid huske og aldrig glemme. Du tog os med storm og vi oplevede den største lykke nogensinde. Vi er dig så evig taknemmelig for den tid du gav os. Vi sender dig afsted med lys og kærlighed. På gensyn dejlige smukke skat.

Kærligheden er stor og håbet lysegrønt.

Kys fra mor og far

(Tale til Irma fra os som vi holdt til bisættelsen. Den dag idag fatter jeg ikke hvordan vi overhoved fik den skrevet og at vi stod foran alle di mennesker og havde overskud til at fremstamme den gennem tårer og gråd. Gisp)

  • Comments(4)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Susanne 22 Dec, 2010 22:13

Hold da op. Man er jo helt uden ord efter sådan et indlæg. Og når man så læser kommentarer og ser Morfars skriveri, så bliver det hele forstærket, og jeg er klar over, hvor heldige My og Charlie er, fordi de har fået lov at blive hos jer alle.

Posted by Morfar 22 Dec, 2010 00:25

Du fyldte vore hjerter med varme

alle der holdt dig i hjælpeløse arme

Der finder vi styrken til at stå sammen

også efter præstens amen

Så endeligt det var at høre

en tordenkile slog os skøre

Kommer vi os nogensinde

det er godt vi har dig inderst inde

Vore tanker er hos dig og vil hige

at møde dig på himlens stige

Mød os på halvvejen fra gud foroven

så vi sammen kan lindre sorgen

Din far og mor er stærke

Giv os kræfterne så de kan mærke

At vi som du vil være tapper

hjælp dem på sorgens trapper

Livet er en gave, har ingen alder

vi griber dem når de falder

For savnet tærer hårdt på styrken

vi priser dig for din gave, LYKKEN

omend så kort

Posted by Sofie 21 Dec, 2010 21:58

Wow! Hvor er det smukt. Kan kun svagt forestille mig hvor overvældende det måtte have været at være en af de lyttende.

Jeg kan også tit undrer mig over hvor alt mit overskud kom fra den gang Elisabeth døde. Man kan meget mere end man tror. Især i sådanne situationer.

Julekram til dig.

Posted by Morfar 21 Dec, 2010 21:57

Det er så rigtigt og så svært at slippesmiley