Irma, My & Charlie

Irma, My & Charlie

En engel og hendes søskende

Da Irma døde oplevede vi en periode hvor alting var uoverkommeligt, selv det at tage telefonen. Så bloggen blev oprettet for at venner og familie kunne blive lidt opdateret på vores liv, tanker og følelser.
Bloggen er senere gået hen og blevet et redskab i sorgen og er ikke længere kun til opdatering af venner og familie.

En morfars bekendelser

Mænd skal da også blogge ?Posted by Jeanette Frisk 23 Jul, 2008 23:22

Min far har igennem lang tid spurgt meget ind til sorgen. Det betyder utroligt meget for mig og os, for han spørger på en meget modig og ærlig måde og han tør at lytte!

Han har nu spurgt om han må bruge bloggen her til at skrive til Irma. Han fortalte at han igennem længere tid har haft et stort behov for at fortælle hende en masse ting. Han har i det hele taget brug for et forum til at formulere og dele sine tanker i.

"Pennen virker ikke rigtigt og Irma er jo fra en tid hvor det er nettet og ikke det håndskrevet brev der er måden at kommunikere på" siger han. Det er meget dejligt med en så deltagende og nærværende morfar.

Så nu kan vi forvente at få lidt eller meget af en morfars bekendelser for ham selv, os andre og til hans døde barnebarn, vores smukke Irma.

Velkommen i blogland morfar!

  • Comments(4)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Susanne 24 Jul, 2008 14:30

Det var da fantastisk.

I er vidst heldige, at have sådan en af slagsen. Han er lidt af gevinst for Irma og lillesøster - ja, og vel også for jer andre, kunne jeg forestille mig.

Posted by Laurits mor 24 Jul, 2008 10:40

Wau! Fantastisk at han vil være med på den måde!

Heidi

Posted by Jeanette 24 Jul, 2008 10:27

Kære Sofie.

Jeg blev sgu også så varm om hjertet og glad på Irmas vejne. Det er noget af en morfar.

Posted by Sofie 24 Jul, 2008 08:41

Fantastisk! Irma er heldig at have sådan en morfar. Det glæder mig at høre om andre der tør og vil tage del på den måde. Jeg ved jo fra mig selv hvor ubeskriveligt meget det betyder for forældrene.